Fem generationer, alle døbt i Osted Kirke
Det er vist ret usædvanligt, at en tipoldemor er med til sit tipoldebarns dåb, ovenikøbet i den samme kirke, hvor hun selv blev døbt for 86 år siden.
Det var imidlertid tilfældet, da lille Victoria blev døbt i Osted kirke søndag den 10. marts 2019. Lige så usædvanligt er det, at de tre generationer ind i mellem også er blevet døbt i Osted kirke. Det er da en historie værd!
Her følger så de fem generationers dåbshistorie. Vi begynder med den yngste:
Victoria Lerskov Trebbien, døbt den 10. marts 2019 af sognepræst Torsten Dam-Jensen
Laura Lerskov Henriksen, døbt den 19. juli 1998 af sognepræst Torsten Dam-Jensen
Karina Lerskov Henriksen, døbt den 5. december 1976 af sognepræst Inger Grønbæk
Irene Lerskov Henriksen, døbt den 16. april 1954 af sognepræst Tage Lyndby Jensen
Rigmor Eleonora Lerskov Jensen, f. Jørgensen, døbt den 26. december 1932 af sognepræst Søren Jensen Aaby.
Torsten Dam-Jensen