Allerslev Kirke / Sogn og kirke

Sogn og kirke

Allerslev sogn (areal: 1755 ha) omgives mod nord af Gevninge sogn, mod øst af Kornerup, Glim og Rorup sogne, mod syd af Osted og mod vest af Særløse og Kisserup sogne. Landskabet er meget smukt. Mens den sydlige del af sognet mest er jævne bakker, er den nordlige del mere storbakket, men desuden overstrøet med en mængde små, afrundede toppe med mellemliggende moseagtige lavninger eller småsøer. Flere af disse har skovklædte bredder og er meget yndede udflugtssteder.

Sognet er præget af Ledreborg slot og gods, hvor slægten Holstein-Ledreborg endnu residerer. Slægten har siden slutningen af 1800-tallet bekendt sig til den romersk-katolske tro. Ledreborg hed oprindeligt Lejregård og skylder rentemester Henrik Müller sin tilblivelse. Ejendommen overgik i 1740 til gehejmeråd Joh. Ludv. V. Holstein, som lod opføre den nuværende slotsbygning. Et absolut ”must” at besøge, hvis man er på disse kanter. Allerslev kirke hørte indtil 1967, hvor man overgik til selveje, til Ledreborg gods.

Af andre seværdigheder i Allerslev sogn skal nævnes Herthadalen, Lejre Forsøgscenter, Gl. Kongsgård i Gl. Lejre, skibssætningen, Kulturhuset Felix i Lejre Stationsby og naturligvis Allerslev kirke.

Sognet består af adskillige bymæssige bebyggelser. Gl. Lejre (kaldes o. år 1200 Lethra af Saxo) er en samling huset omkring landevejen mod Gevninge. Allerslev er en gammel landsby fra 1200-tallet og blev altså kirkeby. Måske var Gl. Lejre i den grad knyttet til den hedenske tro, at man ikke vovede at bygge en kristen kirke dér. Lejre Stationsby mellem Allerslev i syd og Gl. Lejre i nord er – som navnet siger – vokset op omkring jernbanestationen på strækningen København-Kalundborg fra 1873). Dertil kommer stednavnene Tokkerup, Allerslev Huse og Blæsenborg.

Her kan du læse om Allerslev kirke.
Allerslev kirke, beliggende ca. 1 km syd for stationsbyen Lejre på et jævnt terræn, lidt hævet over landsbyen, var tidligere en selvstændig sognekirke under Roskilde Kapitel, men blev i 1585 annekteret til Osted. I 1673 blev den bortskødet til rentemester Heinrich Müller til Lejregaard, det senere Ledreborg. Siden blev kirken købt af kammerjunker Scheel Plessen til Lindholm, som i 1756 solgte den til J.L. Holstein, der indlemmede kirken i grevskabet Ledreborg. Først i 1967 overgik Allerslev kirke til selveje.

Kirken består af romansk kor og skib fra omkr. 1200 samt to sengotiske tilbygninger: sakristiet på kirkens nordside og tårnet i vest. Endelig er der et moderne våbenhus fra 1870'erne foran skibets syddør.

Det romanske anlæg, hvis murtykkelser er noget større end sædvanlig (110-125 cm), er opført af grønsandskalk og frådsten. Kirken havde oprindelig fladt træloft, men fik omkr. 1400 krydshvælv. Tårnet, som er usædvanlig kraftigt bygget, kom til omkr. 1500. Murværket er meget levende på grund af de mange forskellige bygningsmaterialer, som er anvendt: kridtkvadre og kampesten, iblandet partier af røde munkesten i helt uregelmæssige skifter.

Indgangen til kirken er igennem våbenhuset i kirkens sydside. I nordvæggen kan man stadigvæk se den gamle kvindeindgang, som forlængst er muret til. I det meget enkle våbenhus ses til venstre en tavle, som blev opsat omkr. 1970.

I koret ses den smukke i højrenaissance med malet indskrift: "Anno 1608 lod welbyrdig Peder Basse til Sørup, Lensmand, denne Taffle giøre paa Kirkins Bekostning". Tavlen er typisk reformatorisk - det skrevne bibelord træder her i stedet for tidligere tiders illustrationsrigdom. I venstre felt læses: "Jesus siger: Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen uden ved mig" (Johs. 14,6). Til højre læses: "Dette er det evige Liv at vi kjende den eneste sande Gud og den han udsendte Jesum Christum" (Johs. 17,3).

Over altertavlen anes et kalkmaleri, som kom frem ved kirkens hovedrestaurerering i 1997: en basunblæsende engel.

Alterbordspanelet er ligeledes i høj-renaissance, fra omkr. 1600. Billederne er tydeligvis af langt senere dato. Det var Ole Søndergaard, som under J. Kornerups ledelse i 1898 fremdrog og opmalede de tre billeder: i midterfeltet Kristus med verdenskuglen, i sidefelterne to vingede dyder (engle) - i syd Kærligheden med børn, i nord Troen med kalk og oblat. På forsidens frise læses de manende ord fra Matth. 5,23: "Naar du offrer din Gaffue paa Alteret...".

Alterskranken er af smedejern og svarer til den, der er i Osted kirke fra 1758. Begge er frem-stillet på Mathias Sauls værksted i Roskilde.

Sakristiet er normalt aflåst, men graveren låser gerne op, hvis man beder ham pænt om det. Som nævnt er sakristiet en sengotisk tilbygning, som i det 17. og 18. århundrede blev anvendt som gravkapel for familien Fincke til Lejregaard. Pastor Trojel (1748-60) nævner, at der stod 6 kister i såkaldt åben begravelse. Sidenhen er sakristiet blevet anvendt som skriftestol og konfirmandlokale. I dag anvendes det til udvalgsmøder og mindre sammenkomster i forbindelse med gudstjenester og koncerter.


Døbefonten er romansk og af granit, uden afløb. I gamle dage fyldte man hele fonten med vand, og dåbsbarnet blev sænket nøgent tre gange deri. Senere hen anskaffede man et dåbsfad, som kun er fremme, når der er gudstjeneste og kirkelige handlinger. Hvis man er meget interesseret, kan man måske formå graveren til at vise dåbsfadet frem. Det er et meget smukt, nederlandsk arbejde fra omkr. 1625. I bunden ses Adam og Eva, på randen to jægere, der bevæbnet med spyd og ledsagede af en hund jager hjort, hare, vildsvin og enhjørning. På stammen af kundskabens træ er indgraveret giverens navn: "Dette Beken hafver Laurids Jensøn i Udlejre och hans Hustru Lusse Andersdaater gifved til deris Sognekircke i Allersløf til en evig Hukommelse Anno 1625".

Et andet klenodie i Allerslev kirke er prædikestolen i senrenaissance fra 1630, udført på Brix Snedkers værksted i Roskilde. I de fire fags arkader ses relieffer af Gethsemane have, grav-læggelsen, opstandelsen og himmelfarten.

Timeglasstativet til venstre for læsepulten er af træ, med fire glas, og fra omkr. 17.00. I 1685 var det ved lov blevet befalet, at præsten kun måtte prædike i max. 1 time. Et timeglas blev derfor sat på i alle landets kirker, for at kirkegængerne kunne følge med i, at præsten overholdt denne regel. Hvert glas har sin udløbstid, hvoraf det mindste løber ud på 15 minutter. Det fortælles om en præsterne, at når han så, at tiden var rindet ud, inden hans prædiken var nået til sin ende, så strakt han blot hånden ud, vendte glasset og sagde: "Jeg kommer til at tage et glas til".

Til menigheden er der opsat stoleværk fra omkr. 1636-45. Det skal indrømmes, at man måske ikke sidder så behageligt på stolene, men de hører nu engang til kirkens værdifulde inventar. Oprin-deligt har der ikke været stole i kirken. Man har altså stået under gudstjenesten, som var meget lang og på latin. Det i midten af 1600-tallet opsatte stoleværk var altså en stor forbedring udi komfort.

Går vi ned af gulvet, bemærker vi en række gravminder, som fortjener opmærksomhed. I tårnrummet står kirkens orgel på et podie, hævet over menigheden. Det er et fint, lille instrument, bygget af orgelbyggeren Frederik Nielsen fra Aarhus og er på fire stemmer + oktavkoppel.

I tårnet, som der normalt ikke er offentlig adgang til, befinder kirkens klokker sig. Den største er fra 1634, den noget mindre fra 1670.

Vender vi os fra orgelpulpituret mod kirkens alter, kan vi rigtigt betragte det smukke kirkerum. Allerslev kirke er ikke stor, men meget velproportioneret og har en meget fin akustik. De mange ornamenter i skibets hvælv er ikke så gamle, som de umiddelbart ser ud til. De er ganske vist fra omkr. 1450, men blev kraftigt opmalede i 1898 af Ole Søndergaard under ledelse af J. Kornerup.